Supervision af ledere og grupper | Erhvervspsykolog i Aarhus
Hvad er supervision?
Supervision med fokus på både faglighed og menneskelighed
Som erhvervspsykolog bliver jeg ofte bedt om at støtte ledere, grupper, teams og medarbejdere gennem supervision. Det er relevant overalt, hvor mennesker arbejder tæt sammen – og især dér, hvor arbejdet handler om at hjælpe, lede eller støtte andre mennesker.
I velfærdssektoren, og andre områder med stor menneskelig kontakt, møder fagpersoner ofte mennesker i sårbare livssituationer. Her kan man let blive følelsesmæssigt påvirket. Supervision bliver i disse sammenhænge en vigtig støtte – både fagligt og menneskeligt – fordi den skaber et rum, hvor refleksion, afklaring og nye perspektiver kan opstå.
At hjælpe andre kræver, at vi bringer både vores faglighed og personlighed i spil. Over tid kan det være slidsomt, hvis man ikke har et sted at få sparring, støtte og faglig spejling. Derfor er supervision med en erhvervspsykolog en investering i både arbejdsglæde og kvalitet.
Et trygt supervisionsrum er et sted, hvor dine faglige kompetencer og din menneskelige empati kan blive vedligeholdt og styrket. Her kan du blive mødt med nysgerrighed, spejlet i din praksis og udfordret på en nænsom måde – så du får ny energi, overblik og handlekraft.
Læs mere om supervision for medarbejdere, ledere og grupper, længere nede på siden.
Læs mere om Kvalitetssikring af borgeropgaven
Læs mere om Hjælp til at omsætte metoder til faglig praksis
“Det primære formål med supervision er at kaste lys over en problemstilling, på en åben og ufordømmende måde hvor vi tillader forskellige perspektiver at være tilstede.”
Formålet med supervision
Forebyggelse af mistrivsel og styrkelse af faglighed
Formålet med supervision er at skabe et frirum til refleksion, læring og udvikling. Det kan være at:
- Vedligeholde god faglig praksis og god trivsel
-
Forebygge mistrivsel og udbrændthed
-
Styrke samarbejdet i en ledergruppe eller et team
-
Håndtere svære relationer og dilemmaer
-
Udvikle både personlige og faglige ressourcer
Hos Erhvervspsykologen Aarhus tilpasser jeg altid supervision til deltagerne. For nogle er fokus på metoder og faglig kvalitet. For andre handler det mere om at finde ro, retning og handlemuligheder i en presset hverdag.
Hvis du vil læse mere om supervision, findes der mange gode anbefalinger på SL´s side her.
Supervision af ledere
Et fortroligt rum til refleksion og udvikling
Supervision af ledere giver et trygt forum til at drøfte relationer, beslutninger og ledelsesdilemmaer. Her kan du som leder vende svære situationer, få sparring på din ledelsesstil og arbejde med at balancere strategiske mål og menneskelig nærvær. Det kan være alt fra håndtering af konflikter til udvikling af en klar ledelsesidentitet.
Supervision af grupper
Styrket samarbejde og psykologisk tryghed
Supervision af grupper eller teamsupervision handler om at styrke samarbejdet, udvikle en fælles forståelse og skabe psykologisk tryghed. I grupperne arbejder vi med både opgaver, roller og relationer, så forskellighed bliver en styrke i stedet for en kilde til konflikt. Der er plads til at udforske forskellige perspektiver, dele erfaringer og udvikle en mere robust fælles praksis.
Supervision for medarbejdere
Professionel støtte i komplekse arbejdssituationer
Når hverdagen rummer komplekse opgaver og følelsesmæssige krav, kan tvivl og usikkerhed fylde. Her giver supervision et anerkendende rum, hvor udfordringer bliver undersøgt, og nye handlemuligheder kan opstå. Det øger både trivsel og faglig sikkerhed. Forløbene kan være enkeltstående eller tilbagevendende som en del af arbejdspladsens udviklingsstrategi.
Supervision i praksis
Individuelle forløb, gruppeforløb og online supervision
Supervision kan foregå individuelt, i mindre grupper eller som en del af et længere udviklingsforløb. Vi mødes enten fysisk i Aarhus eller online. Uanset formen er målet det samme: at skabe refleksion, styrke handlekraften og understøtte et fagligt stærkt fællesskab. Supervision er et af de mest effektive redskaber til at styrke både trivsel og kvalitet i arbejdet. Hvis du er leder, del af en gruppe eller arbejder alene med krævende opgaver, kan supervision give dig nye perspektiver og større arbejdsglæde.
Hvorfor vælge supervision hos en erhvervspsykolog?
Specialiseret viden, erfaring og konkrete værktøjer
Med en erhvervspsykolog får du adgang til specialiseret viden, mange års erfaring og et neutralt blik på situationer, der kan være svære at håndtere indefra. Jeg arbejder med både psykologisk tryghed, anerkendende dialog og konkrete værktøjer, som du kan tage direkte med tilbage til hverdagen.
Supervision hos mig er ikke kun problemløsning – det er en investering i et sundt, bæredygtigt arbejdsliv, hvor du kan udvikle dig, uden at slide dig selv op.
Udtalelser fra Kunder:
