Om Karen Marie

30 års erfaring i offentlige og private virksomheder

 

Med 30 års erfaring i bagagen bidrager jeg med at skabe de bedste resultater. Det kan ske gennem arbejde med kulturen, organisationen, ledelsen og medarbejdergrupperne.

Jeg kommer med sammenlagt 18 års erfaring fra to af landets store kommuner, og på alle kommunale områder. Via deltagelse i Nordiske samarbejder og EU samarbejde har jeg fået udsyn koblet med indsigt. En af de helt afgørende ting som jeg tog med mig fra mine 15 år, hvor jeg var ansat i Borgmesterens afd. i Aarhus Kommune var medinddragelse af alle relevante interessenter, når vi skal skabe bevægelse og forandringer.

Jeg har selv gået turen med vanskelige og dilemmafyldte valg i mit eget arbejdsliv, hvor jeg skulle vælge mellem det sikre og kendte, på den ene side, og mening og faglighed, på den anden side.

Jeg har designet og faciliteret processer der har skullet rykke ved kulturen, organisationen og ledelsen.

Gennem mange år har jeg også samarbejdet med en række private virksomheder, og mit samspil med det private erhvervsliv er løbende blevet udvidet via min tilknytning til Dansk HR, og mit samarbejde med Teknologisk Institut hvor jeg laver en del kurser for erhvervslivet.

Læs hvad kunderne siger.

Du kan finde links til mine samarbejdspartnere her:

Dansk HR

Teknologisk Institut :
Kursus: Positiv psykologi på jobbet

Kursus: Ledelsespsykologi

Supervision

“Kunsten er at få alle de forskellige perspektiver og interesser rettet mod sagen og den fælles bevægelse. Det handler om at skabe rammerne og grobunden for de dialoger der fører frem mod fælles forståelse, fælles sprog og fælles mål. Det kræver evnen til at stå i kompleksitet og uforudsigelighed – det som mange ledere, offentlige som private, står i til dagligt.”

a group of people sitting around a table writing on a paper

 

“Creativity is seeing what others see and thinking what no one else ever thought.”

– Albert Einstein

Stå stærkere i fremtidens uforudsigelighed.

 

Det sker, at vi lander i situationer, hvor vi ikke umiddelbart ved hvad vi skal gøre.

Når en arbejdsplads lander i en sådan situation, så hjælper jeg med at se bagom udfordringen. Bøvl og problemer er ofte symptomer på noget underliggende, og det er dét vi skal have fat i. Alternativet er at vi gør som vi plejer, nemlig at vi laver overfladiske løsninger og problemerne kommer igen. Og igen.

Jeg vælger altid fagligheden først, og det betyder at jeg insisterer på at komme ind til kernen af problemet. På denne måde kan jeg hjælpe jer med at tage lederskabet i en given problemstilling, og jeg støtte jer indtil problemet er løst.

Det handler om at kunne stå stærkt i det der kommer, og den virkelighed vi møder. Som organisation og individ skal vi komme styrket og klogere ud af de problemer og udfordringer, som hele tiden præger vores arbejdsliv. Dette kan vi opnå gennem langtidsholdbar indsigt og nye måder at handle på. Hvis vi bliver ved med at gøre som vi plejer, så får vi de problemer og udfordringer som vi plejer at have.

 

Arbejdet skal give mening

 

Jeg tror på, at vi fungerer bedst, når vi arbejder med det vi brænder for, det vi tror på og det vi finder mening i. Jeg finder selv mening i at hjælpe mennesker med at skabe et godt og meningsfuldt arbejdsliv.

Mit bidrag er normalt, at jeg er med til at sikre kvaliteten i ledelse, i samarbejdet og i de ydelser/produkter som virksomheden lever af. Det giver mening hele vejen rundt – for jer, og for kunderne og borgerne.

Det handler for mig om, at bidrage til at skabe de bedste rammer for at mennesker kan gøre deres bedste og lykkes med arbejdsopgaverne. Til gavn for dem, som organisationen er sat i verden for.

For at dette kan lykkes, er vi nødt til at kende os selv, få øje på hvad der driver os, når vi har det bedst og gør det bedst. Men vi er nødt til også at vide, hvad der driver os, når vi drives udover kanten.

Du kan læse om eksempler på opgaver jeg går ind i her

Vi finder løsningerne sammen

 

Jeg træder ind som ekstern konsulent der ser på tingene med nye øjne, og i et samspil får vi øje på de ressourcer som I måske ikke selv har fået øje på. Vi bygger på jeres ressourcer og erfaringer, ligesom vi føjer ny viden og nye handlestrategier til dem I allerede har.

Jeg arbejder sammen med jer under alle forløb. Fordi I selv er en del af løsningen, fordi løsninger skal være langtidsholdbare og fordi I skal være klogere, når jeg går, end da jeg kom.

Jeg insisterer på at komme i dybden med tingene og ind til kernen – ellers kan vi lige så godt lade være. Der findes ikke quick fixes, når det handler om mennesker i arbejdslivet.

Jeg går ind i roller, som f.eks. kursusleder, underviser, supervisor, foredragsholder, proceskonsulent og designer af udviklings og læringsprocesser.

 

Evidens baserede metoder

 

Jeg bliver stående på sidelinjen, for på den måde lærer I selv, mens vi i fællesskab løser problemerne eller udvikler organisationen.

Forskellige opgaver kræver forskellige værktøjer og som autoriseret psykolog gør jeg naturligvis brug af evidens baserede værktøjer med dokumenteret videnskabelig effekt.

Samtalen er et af de vigtigste værktøjer, suppleret med evnen til at lytte efter det relevante og sortere det uvæsentlige fra. På den måde kommer vi ind til kernen og ind bag problemet.

Det er de bagvedliggende psykologiske mekanismer der skaber og vedligeholder problemer – eller succeser, der interesserer mig. Det er de mekanismer vi skal identificere og forstå for at skabe bevægelse og forandring.

Udvikling der gør en forskel

 

For mig handler erhvervspsykologi om at skabe bæredygtig vækst hele vejen rundt – for organisationen, lederne og medarbejderne. Jeg kombinerer stor faglig indsigt, praktisk erfaring og en skarp sans for menneskelige relationer til at hjælpe jer med at styrke samarbejdet, løfte lederskabet og skabe en kultur, hvor trivsel og resultater går hånd i hånd.

Nogle kendetegn for mit arbejde er:

  • At skabe løsninger i fællesskab, skaber fællesskaber.
  • At bruge kreative metoder
  • At finde vejen frem, få tingene belyst fra forskellige vinkler, lave en plan, involvere de relevante parter og så bliver jeg til det hele virker.
  • At designe processer der skaber fællesskab og bevægelse henimod et ønsket mål, og læring undervejs, er mit faglige DNA.

Læs hvad kunderne siger

Udtalelser fra kunder:

Karen Maries evne til at skabe tillid, konstruktiv dialog, og have dyb forståelse for vores behov  har været en vigtig brik på vejen til et bedre arbejdsmiljø, medarbejder- og ledertrivsel i mine tilbud.

Sina Skou Viborg Pedersen

Tilbudsleder , Udviklingscenter Vest, Esbjerg Kommune

Samarbejdet med Karen Marie har bidraget til at få øje på ting, som vi ellers ikke har blik for i hverdagen. I forbindelse med vores løbende lederudvikling i Samstyrken har vi individuel ledersupervision og gruppesupervision, samt temadage og aktuelle emner.

Tanja Rasmussen

Chef for Samstyrken, Varde kommune

Karen Marie har været et solidt anker, som vi har nydt godt af i ledergruppen og på tilbudene  til god og udviklende supervision.

 

Thomas Baagø Eriksen

Tilbudschef, Esbjerg kommune